Detaljer
Udover det kosmetiske er låsegange blevet forbedret endnu en gang. Man skulle ikke tro, at det var muligt at fremstille en lås uden slør overhovedt, men det er lykkedes for schultz & Larsen. Når man fører bundstykket frem på en Victory, føles det som når man trykket et gasstempel sammen.
Kombineret med den lave lukkevinkel fra de 3 lukkeknaster sætter det definitivt punktum for, hvem der har fremstillet den bedste låsestol nogensinde.
Sidste ændring er bundstykkelåsen, der er ændret til en simplere og stærkere konstruktion end sin forgænger.
Låsestolen
Schultz & Larsen Victory er forsynet med en låsestol af fatbolt typen. Fatbolt låsestole styrer på “stammen” af bundstykket og kan derfor fremstilles med extremt små tolerancer. For at opnå så stiv en konstruktion som muligt, og undgå løse dele, er lukkeknasterne drejet og fræset ud af samme stykke stål som stammen. Bundstykket har 3 knaster, der låser direkte i piben. Det giver en lav lukkevinkel samtidig med at man sparer det led, som man ellers ser i traditionelle låsestole, hvor bundstykket låser i låsestolen, som piben så er skruet i. Ved at lade bundstykket låse direkte i piben, får man en stivere låsestol, der ikke er følsom over for forskellige typer ammunition. Ikke mindst er det muligt at foretag pibeskift.
Victory låsestolen er selvfølgelig forsynet med gasslip kanaler, der sikrer skytten mod eventuelt gasslip i tilfælde af overladte patroner eller defekte fænghætter. For at gøre Victory låsen til nok verdens sikreste, er bundstykket desuden sikret bagerst i låsestolen ved ladegrebet. Dette er skyttens forsikring imod en kraftig overladning. Skulle en patron være så extremt overladet, at låsesystemet brister, vil den gøre det ved at sende piben frem, - og ikke bundstykket tilbage mod skytten. Har man bare en gang set en sprængt låsestol, så værdsætter man denne konstruktion.
Sidst men ikke mindst er der i låsestolen fræset ud til Schultz & Larsens eget montagesystem. Det giver en altid lav og fleksibel montering. Montagen er aftagelig og kan sættes i to positioner. Det betyder en perfekt øjeafstand uanset om du har tykt vinter tøj på under elgjagten, eller jager i T-shirt efter sommerbukken. Du behøver ikke engang at indskyde riflen, den holder 100% indskydningen. Vil du vide mere om dette geniale montage system, kan du læse om det under Montager.
Aftrækket
Aftrækket var noget af det første, Hans Schultz markerede sig ved at fremstille i verdensklasse. En stor del af fabrikkens succes skyldes Hans Schultz´s evne til at konstruere aftrækket bedre end nogen anden. Aftrækket på Victory lader ikke hånt om denne arv. Det er ganske enkelt perfekt. Et blødt for-aftræk efterfulgt af trykpunktet, der mest af alt føles som at knække en glasstang. Aftrækket er naturligvis fuldt justerbart. Ønsker man et direkte aftræk, kan dette også leveres.
Sikringen
De fleste sikringer på moderne rifler blokerer helt enkelt aftrækkeren. Det betyder, at hvis bare en del i aftrækket brister som følge af slag, slid eller dårlige materialer, - så går skudet. Derfor er Schultz & Larsen gået skridtet videre, og har konstrueret en sikring der, når den er aktiveret, blokere for selve den del der griber slagstiften. Det betyder, at man ikke på nogen måde overlader sikkerheden til de dele, der er i selve aftrækket.Enkelt men genialt. Desuden er sikringen af 3-punkt typen, der i den bagerste position låser bundstykket, så man ikke får en klikker hvis man uheldigvis skulle være kommet til at vippe bundstykket lidt op inden drømmebukkken skal skydes. I den midterste position er riflen sikret, men man kan aflade riflen i sikret tilstand (Langt de fleste vådeskud sker under afladning). I den fremmeste position er riflen skydeklar.
Veksel pibe systemet
Schultz & Larsen Victory er den mest alsidige riffel i verdenen. Det skyldes, at den er konstrueret med et vekselpibe system, som er mere fleksibelt end noget andet system på markedet.
Her er ikke tale om kun at kunne skifte mellem 2-3 kalibre. Man kan med standard bundstykket skifte mellem mere end 10 kalibre lige fra 22-250 til 9.3x62. Ofrer man et extra bundstykke får man yderligere 10 magnum kalibre at vælge imellem. Fordelene ved dette system er mange. For det første gør det riflen mere alsidig og man har derfor ofte kun brug for en riffel. Uanset om man skal skyde bøffel i Afrika, med sin 458 Win. Mag, småvildt med sin 22-250, eller vil træne med en 6.5x55, så kan man gøre det med samme riffel. De økonomiske fordele ved dette er ikke svære at få øje på, ikke mindst i en tid, hvor sigtekikkerter koster det samme eller mere end en riffel.
Man skal heller ikke undervurdere fordelen ved at bruge samme riffel hver gang man er ude at skyde. Som en amerikansk lovmand en gang har sagt: ”Be aware of the man with only one gun”. Med det mener han naturligvis, at manden som kun har et våben, med stor sandsynligvis ved hvordan han skal bruge det!
Hvordan man skifter kaliber på Victory
Pibe/kaliber skiftes ved at man løsner to skruer i skæftet, så har man pibe og låsestol fri. Herefter løsner man to skruer i låsestolen, og piben er fri. Omvendt når man skal samle igen. Det hele tager under et minut når man har prøvet det et par gange.
Piberne
De fleste jægere og sportsskytter kender til Schultz & Larsens berømte piber. Det vil være alt for omfattende at liste alle de mesterskaber og rekorder, der er sat med disse piber. Der vindes stadig medaljer både her i Danmark og over resten af verdenen med piber fra Schultz & Larsen. Undertegnede har selv taget adskillige med netop disse piber.
Om relevansen for en så god pibe på en jagtriffel, der i princippet ikke behøver at skyde bedre end 4-5 cm på 100 m, kan diskuteres. Men ønsker man det bedste, så får man det i en Schultz & Larsen. Pladsen her forhindrer at gå i detaljer med årsagerne til denne høje kvalitet. Kort opridset kan siges, at alle piber er skårne, polerede og afspændt fra fabrikken. Denne fremstillingsmetode giver en næsten spæningsfri pibe, der ud over bare at skyde godt også er mindre følsom over for varme end de billige koldhamrede piber, der altid vil få spændinger som følge af derformeringen af stålet under koldhamringen.
Schultz & Laresen piber er ikke blot ultra precise, men kan også fås i en række forskellige udførelser alt afhængig af hvad den primært skal bruges til.